Kære gæster i Hansens nye Iscafé – mange tak for en dejlig sommer! Vi holder LUKKET indtil torsdag den 8. oktober, hvor vi genåbner med vinter åbningstider.

I Hansens Iscafé kan du få alle dine isdrømme opfyldt! Vi viser og serverer alt det lækre vi kan finde på med Hansens Flødeis.
Ispinde dyppet i lun chokolade og pyntet. Frisklavet isbøf. Isdessert eller et stykke af dagens islagkage. Softice med frisk iscreme pyntet med hjemmelavet karamel- eller chokoladesauce og drysset med f.eks. hjemmebrændt nougat eller kandiserede hasselnødder. Eller en helt klassisk gammeldags vaffelis med kugler, flødeskum og syltetøj.

Iscafeen er et udstillingsvindue – og vi glæder os til at høre din mening.

Til isen kan vi servere barista-kaffe fra Nordhavn Kaffe, der har eget risteri. Der er også god the, gourmet sodavand og kolde, lokale øl.

Vi forhandler fortsat Hansens økologiske gårdmælk, chokolade, søde sager, vin og øl – og med fokus på det lokale og de råvarer vi  selv bruger i produktionen.

NB: Ost forhandles ikke længere.