De rå økologiske kakaobønner udvælger vi selv fra små lokale økologiske producenter rundt om i verden alt efter hvilken smag vi har brug for. Det kunne være bønner fra Kongo til vores Kongo Ispind, eller O´payo bønner fra Nicaragua til vores O´payo Ispind.
Er bønnerne fra Kongo eller Uganda bliver de sorteret og fermenteret på vores lokale gård hvor vi også fermenterer vores vanillebønner.
Bønnerne vi har udvalgt får vi derefter leveret i kæmpe sække på ismejeriet og herfra sendes de til afskalning, ristning og konciering hos Friis Holm Chokolade i Herslev ved Roskilde. Friis Holm er én af verdens mest præmierede chokolademagere. Fra den rå bønne kommer ind på chokoladefabrikken tager det 7 dage inden chokoladen er færdig - det er ca. 10 gange længere end når industrien gør det samme. Gode ting bare tager tid.
Rasmus og Anders tager selv ud i verden og taler med de lokale farmere om deres kakaobønner. På den måde lærer vi vores leverandører personligt at kende. Det er direkte handel med transparens og forhold vi både kan stole på og være stolte over.
Vi har løsninger til de små og store, kontakt os her
Hansens Is
Landerslevvej 5
3630 Jægerspris
Kontor:
Man-Fre: 10:00 – 14:00
47 52 23 07
hansens@hansens-is.dk
HANSENS ISCAFÉ:
Fra 7. april 2026 og frem til efterårsferien holder caféen åbent tirsdag til søndag kl. 12-17.
Åbningstiderne i caféen kan variere afhængig af årstiden og vejret. Vi opdaterer løbende på Facebook eller Instagram.
© 2026 Hansens